Efter at have været på billedjagt i haven, er det lykkedes mig at finde disse forskellige planter..
Snebær:
Denne busk kaldes almindelig snebær, da der er flere slags. Barken på denne er først lysebrun, senere gråbrun. Almindelige snebær sætter mange rodskud. Det er bærerne der er frøene. Og vigtigt er det at vide at hele planten er giftig. Dette er især væsentligt at vide når der færdes børn i haven.
Ukendt plante:
Tornet tidsel:
Dette er efter mit bedste bud, en Tornet tidsel (Carduus acanthoides) den er i familie med kurvblomstfamilien - asteraceae. Det er en to årig urt. den kan blive mellem 30- 120 cm. Stilken er grenet vinget, tornet og filtet. Tornene kan blive op til 5mm lange og stærke, gullige. Planten kan blomstre med lilla blomster. Blomstringstiden er juli til september. Tidslerne beskytter sig mod deres fjender ved hjælp af deres pigge. Bladene er fjerfligede, stive, lodne, tornede, langs grønne nerver på undersiden. Sjovt nok vokser den typiske på affaldspladsen, mølleområder, ved siden af jernbanespor, vejsider og så altså i min have!
Græs:
I min have har jeg en græsplæne, ikke en prydplæne, men en græsplæne fuld af mos, kløver, små bellis og en masse andre ukrudtsplanter. Men den er til glæde for både mennesker og dyr. Jeg vil her nærmere beskrive lidt om græs. græs er blomster planter, som vindbestøves, så de behøver ikke store blomster, for at lokke insekter til, ej heller energi på at udsende duftstoffer. de fleste græsser har blomster, som i sig selv ikke er noget særligt. Det som vi i daglig tale omtaler som græsser er ikke altid ægte græs. Ud over græsfamilien, er der halvgræsfamilien og sivfamilien. Græsfamilien er størst, og her findes blandt andet, elefantgræs, Micanthus, senegræs, Agropyron, marehalm, Elysmus, bunke, Deschampsia, bambus, Fargesia og kornsorter som havre, Avena, hvede, Triticum, majs, Zea, og ris, Orzy.
En stor gruppe af græsser, halvgræsser og græslignende har ikke kraftige udløberne, det er turgræsserne. det er græsser, som ikke formere sig ved udløbere, og derfor ikke så let optræder som ukrudt.
Mange græsplæner har stor biologisk betydning. de kan være skjulesteder for smådyr, frøene kan være vinterfoder for fugle og ved rødderne findes der småkryb, som mange fugle kan lide og visnet græs kan bruges som rede materiale.
Efeu - Vedbend:
Almindelig Vedbend, Hedera helix, eller Efeu, som planten lige så ofte kaldes, findes i mange variationer i haven, i vindueskarmen og vildtvoksende. Generelt er Efeu meget taknemlig at have med at gør. Planterne trives bedst i god og veldrænet havejord med kun let skygge.
Men mange af arterne/sorterne tåler næsten fuld skygge, næringsfattig jord og længere tids tørke.
Vedbend/Efeu kan bruges som bundplante, hæk eller huspynt. Almindelig Vedbend fås i flere sorter med forskellig vækstkraft og forskellige bladtegninger, - farver, og - former. En sort har nærmest røde blade med gule bladnerver, en har hvid kant en anden har gulfarvet midte mv.
Japansk pilebusk:
Dette er en japansk pilebusk, den er medlem af syren familien (Polygonaceae) Den stammer fra det fjerne østen og har sin naturlige udbredelse i Japan, Kina, Korea og Taiwan. For ca. 100 år siden blev den indført som prydplante. Japansk pileurt er fundet forvildet i Danmark første gang i 1844.
Kæmpe støvbold:
Dette er et billede af en Kæmpe støv bold, Langermannia gigantea. Der er sæson for disse svampe fra juni til oktober. De vokser i næringsrig jord, og er spiselige, så længe den er helt hvid indeni. Når den bliver gullig, duer den ikke længere til at spise. Disse kæmpe støv bolde, kan blive så store som fodbolde. Og er først helt hvide, der efter bliver de gullige, for så til sidst at blive helt brune, som på billedet.
Solbær:
Dette er en solbærbusk (Ribes nigrum) eller bare kaldet solbær. Den kan blive op til 2 meter høj og får sorte bær der er yderst velegnet til spisning. Den gror nogle steder vildt i Danmark, især er den almindelig i Østjylland og på øerne. Her findes den i fugtig krat eller sumpe, hvor der er et højt indhold af kalium og magnesium. Har i gamle dage været brugt som lægemiddel. Man benyttede afkog af bladene mog gigt, urinvejssygdomme og astma.
Liden nælde:
Dette er en Liden nælde (Urtica urens) det er en et årige plante, med en åben opret vækst. Stænglerne er furede og forsynet med talrige brændhår, som indeholder myresyre. I forhold til Stor Nælde har Liden Nælde et spinkelt og svagt forgrenet rodnet.
Mælkebøtte:
Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) også kaldet Løvetand eller Fandes mælkebøtte, er en 15 - 45 cm. høj urt med grundstillede blade og flere centimeter brede og enlige, gule blomsterkurve, der sidder på stænglen uden blade. Alle dele af planten rummer en hvidmælkeagtig, latexholdig saft. Mælkebøtten er meget almindelig i Danmark på åbne steder med lys. Blomstringen sker normalt i april - maj, men græssede eller klippede planter kan blomster helt hen til september. Rodnettet består af en kort, lodret rodstok, en kraftig og dybtgående pælerod med tynde siderødder. Den kraftige, næringsrige rod og de mange flyvende frø gør arten til et ofte set ukrudt. Planten er hjemmehørende i Europa og Asien, men den er udbredt og naturaliseret i alle klodens tempererende egne. Den optræder på udyrkede arealer, på græssede marker, i haver og lands vejkanter - altså overalt, hvor der er kort vegetation, som tillader planten i at spire i lys. Roden kan anvendes som kaffeerstatning. Bladende kan bruges som mad til smådyr, som marsvin og kaniner. Mælkebøtte kan bruges i salat. den er rig på A- vitamin, også god kilde til C- vitamin. "løvetand" kommer af det gammelfranske dent-de-lion, der bogstaveligt oversat betyder "tand-af-løve".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar