Pædagogiske aktiviteter


Efter min mening er der masser af pædagogiske aktiviteter i naturen.
Bål er en god aktivitet, man skal bare huske på hvilken aldersgruppe man har med at gøre. Hvis børnene er små, her har jeg dagpleje- og vuggestuebørn i tankerne, er det en rigtig god ide at være flere voksne til aktiviteten.

Men alene noget så simpelhelt at gå på opdagelse efter spindelvæv i rimtåge en efterårsdag, er et eventyr i sig selv. Det nærvær man får med børnene er specielt.
Jeg har faktisk prøvet det med to drenge på 4 år, i den institution, hvor jeg arbejder. Vi har et stykke mini skov i institutionen, der gik vi en formiddag på jagt efter spindelvæv. Vi fandt mange. Drengenes opmærksomhed blev hurtig skærpet, da det gik op for dem hvad det var, vi var på jagt efter. Vi vores søgen fandt vi også flere forskellige edderkopper, det førte jo så til en snak om disse. Da vi havde været rundt efter disse længe, fandt vi en Ipad frem og fandt forskellige edderkopper på nettet. Dette medførte også en del snak.
Samme dag, til alt held, havde nogle af de andre børn haft kastanjer med i børnehaven. Og naturligvis skulle vi lave edderkopper af kastanjer senere. Især de to drenge jeg havde haft med på jagt udenfor, gik på i at lave edderkopper og at vi skulle dekorere vores vinduer med de nye "beboere".

En anden aktivitet, der har gjort stor glæde i mit lille hjem, er vinbjergsnegle væddeløb. Der er mange vinbjergsnegle i min have, og mine børn yndede at indsamle dem og sætte dem på line på havebordet(det var moren ikke så stolt af) og så se hvilken af dem der kunne komme først. Denne aktivitet er der også noget etisk i. For børnene skal naturligvis lærer at dyrene er levende væsner, og skal sættes tilbage hvor de blev fundet efter endt løb.

Begge aktiviteter er helt simple og kan gøres spontant. Aktiviteter i naturen behøver ikke altid at indebære en masse. Og ofte er børnene selv ret gode til at komme med ideer. Og så er det vigtig med en nærværende pædagog, der gerne vil understøtte børnene i deres nysgerrighed og bidrage til deres dannelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar