Dyr

Gråkragen (Corvus Cornix) : Gråkragen er grå med sorte vinger, ansigt og bryst. den er tæt beslægtet med sortkragen, der kun er sort. Man kan kende dem på deres KRAA, hvilket også har givet dem navnet krage.
Krager plyndre ofte andre artsfæller. men specielt for krager er det, at de er i stand til at samarbejde om forsvaret af deres reder, ved at "kalde" på magen, ved andre fugles indtrængning. Gråkragen lever i Europa, Mellemøsten og Rusland til en linje lidt øst for Ural. I Europa findes den i Irland, Skotland, Skandinavien, Mellem - og Østeuropa samt Sydeuropa fra Italien og østpå. Langs artens vest grænse i Europa og dens østgrænse i Asien lever den i et smalt bælte med sortkragen.
I Danmark yngler den i hele landet, men er i fåtal i Nordvest - og Sydjylland og i byen med tæt bebyggelse. den er lettest at finde i åbne landsskaber med spredte høje træer. findes i ofte i tætte skove. Yngle også gerne i parker.
De danske krager er standfugle, og får om vinteren, samt i træktiden, besøg af artsfæller fra Rusland og Skandinavien. Om vinteren findes de i store flokke, hvor de også overnatter sammen på særlige overnatningssteder. Krager spiser alsidigt. det er både orme, insekter, mindre hviveldyr, ådsler, frø, affald med mere.
Kragen er kendt for at være rede plyndre, men det er overdrevet hvor meget det er.

Iberisk skovsnegl (Arion lusitanicus) : også kaldet dræbersnegl: Den Iberiske skovsnegl er rødbrun, men kan varierer i farve fra brunsort til orange. Det der kendetegner den iberiske skovsnegl er dens grådighed og dens evne til at formere sig, samt dens orange slim.
Der findes sortorange krydsninger af rød og sort skovsnegl. Disse kan give anledning til forvirring og forveksling. Præcis skelnen mellem disse to arter er svær og kræver undersøgelse af kønsorganer. den røde skovsnegl er dog normalt mere orangerød.
Alle skovsnegle (Arion arter) har åndehullet placeret på forreste højre del af kappen.
Navnet "dræbersnegl" er overtaget fra svensk. Og kommer fordi den iberiske skovsnegl er kaninbal. det vil sige den spiser døde artsfæller.
Sneglen er ikke farlig, men spiser alt i en pryd - og køkkenhave. Og da den er fyldt med bakterier, herunder også salmonella, er den bestemt ikke en yndet gæst i haven.
Iberisk skovsnegl hører hjemme i Spanien og Portugal, hvor den ikke volder større problemer da vejr og andre naturlige fjender holder bestanden nede. den er højst sandsynligt kommet rundt i Europa via transport. den blev først set i Skåne i 1975. I Danmark blev den først opdaget i 1991, men har sikkert været her tideligere og har derfor højst sandsynligt formeret sig siden 1980érne. Nogle år er masseforekomster set, i sær i 1997 og 1998. Den iberiske skovsnegl trives bedst i lunt og fugtigt vejr og formeres i massevis.
Dræbersneglen har herhjemme fået en del fjender så som fugle, padder, rovsnegle, pindsvin og moskusænder m.m. Selv foretrækker dræbersneglen frisk organisk planteaffald.
Et varmt og tørt forår reducere bestanden naturligt. For den iberiske skovsnegl er hermafrodit, dvs. at den kan skifte køn. Afhængigt af forårets varme kommer de små snegle frem i marts - april, og når sneglene er kønsmodne, begynder de æglægningen. der lægges på til 400 æg pr. hun. Årets først formering finder typisk sted fra maj og hvis det er varmt og lunt sker det hurtigt..
Voksne snegle, der lægger æg om efteråret klare ikke selv vinteren, men i følge svenske erfaringer kan æggene klare ned til -36 graders frost.
En grovkornet klumpet jord er ideel for sneglene, da de her finder skjulesteder om dagen samt i tørre perioder.
De 3 - 4 mm store æg klækkes efter 1 - 3 uger alt efter vejret. Æggene lægges ofte under beplantning eller frisk haveaffald.

Regnorme: Regnorme: gruppe af oligochæter der omfatter de større, jordlevende former. De er grupperet i flere familier; alle de ca. 25 fritlevende danske arter tilhører familien Lumbricidae.
Regnormen er en kold og glat lyserød lang leddelt orm. Den ene ende er spids, det er den ende hvor hovedet sidder. Det er den ende den bruger til at bore sig i jorden med. Hvis ormen er kønsmoden, har den et bælte rundt om maven. Regnormen er en børsteorm. På hvert led sidder der 8 små børster og stritter ud. man kan ikke se dem, men mærke dem, hvis man lader fingeren glide ned over ormen. Regnormen bruger dem når den skubber sig gennem jorden. Den kan ikke tåle lys og varme, da den ikke kan tåle at tørre ud.
Regnormen lever af visne blade, og døde planter - og dyredele, samt jord. Derfor er den nok en af de vigtigste dyr i vores jord, fordi den blander jord med de døde plantedele, som den har findelt.

Den syv plettede mariahøne (Coccinella 7-punctata) eller bare mariehøne: Den er mellem 6 - 8 mm er som andre arter af mariahøns en halveret, næsten halvkugle formet bille. Dækvingerne er røde med 7 sorte pletter, hovedet er sort med to hvide pletter.
Der er ikke forskel på hunnen og hannen. Det er den mest almindelige danske mariehøne.
Det er et af forårets første insekter og den er meget aktiv.
De stærke farver signalere til de andre dyr, at de skal lade dem være. Hvid de skulle blive fanget, simulere de, de er døde og er kommer en ætsende giftig blod væske. Dette kemiske forsvar beskytter mariehønen fra blandt andet myre. Alene i Danmark findes der ca. 50 forskellige arter af mariehøns.

Nøgen havesnegl ( Arion hortensis): Det er mit bedste bud, på denne snegl. Det er den mest udbredte havesnegl uden hus herhjemme. Nøgen havesnegl er normalt helt sort og ofte gullig/orange på undersiden. Nøgen havesnegl bliver mellem 2 og 3 store, når de er udvoksede. De er som regel ofte mørke, hvilket adskiller dem fra agersneglen, der er lysere.
Nøgen havesnegl er hermafrodit, og en voksen snegl kan lægge mere end 300 æg pr. sæson.
Nøgen havesnegl lever af grønt i haven og spiser bladene indefra.
Bemærk på billedet er også et æg.

Bænkebider (Oniscidea): Størrelsen er ca. 5 - 15 mm. De mangler et skjold og kroppen er fladtrykt med mange korte, ens formede brystben. Bænkebidere findes i skove, parker og haver. Dog kun hvor der fugtigt og skyggefuldt, da bænkebideren ikke kan tåle varme, da de udtørre uden det fugtige miljø. bænkebidere er oprindelig krebsdyr, der har forladt vandet og er gået på land. Der findes mange forskellige arter af bænkebidere, men fælles for dem alle er at de lever af plantematerialer.
jeg tænker de bænkebidere jeg har i min have er kuglebænkebidere, da de er i stand til at rulle sig sammen som små kugler.

 

Solsort (Turdus merula): Dette er et billed af både en han og hun solsort. Jeg beklager, det ikke kunne blive tættere på. Solsorten tilhører ordenen spurvefugle og er i familie med drosselfugle.                     

Solsorten er den mest almindelige ynglefugl i Danmark. Hannen er helt sort med gult næb og gul        øjenring. Hunnen er mørkebrun med svage pletter på brystet og har mørkt næb. Ungfuglen ligner        hunnen, men er mere rødbrun med brungullige pletter. Solsorten har en smuk karakteristisk sang.                                                                                  

                                                                               
Disse billeder der kommer nu har jeg ikke selv taget, de efterfølgende billeder er fundet på intranettet.

   

Vinbjergsnegl (Helix pomatia): Vinbjergsneglen er vores største snegl. Dens hus kan blive op til 4,5 cm højt. Jeg har som sagt ikke selv taget dette billed, men jeg har mange vinbjergsnegle i min have. Dog ikke på dette tidspunkt af året.
Den findes især i Østjylland og Østdanmark ofte omkring byerne. Her finder man den på bakker, skrænter og i åbnet krat, mere sjældent i haver. Dog har jeg en del.
Vinbjergsnegle kan spises og betragtes som en delikatesse.     
Vinbjergsneglen er fredet. Den må ikke samles ind i så stort omfang, at der kan sælges af den.
Vinbjergsneglen hører højest sandsynligt ikke til i Danmark, men er blevet sat ud af mennesker.
Den lever af grønne plantedele og nedfalden frugt, men den kan også æde døde dyr og forskelligt affald.
Vinbjergsneglen er tvekønnet. Parringen finder sted i maj eller juni. Nogen tid efter parringen graver sneglen sig halvt ned i jorden, og her lægger den 60 - 70 kuglerunde æg.
Vinbjergsneglen bliver 6 - 8 år gammel, måske endda ældre.
Om vinteren gemmer den sig under noget vissent løv eller nogle grene. Den danner et låg af kalk ved indgangen til sneglehuset, der beskytter mod udtørring.

                                                                            

Tyrkerdue (Streptoelia decaocto): I min have har jeg ofte besøg af tyrkerduen. Det er dog ikke lykkedes mig at selv at få taget et billede af den.
Tyrkerduerne er i familie med duer. det er en lille lys sandfarvet due med lang hale og forholdsvis smalle vinger med afrundet vingespids.
Den voksne fugl har et sort bånd omkring nakken. Hannen har det lyseste grå rosa hoved og det kraftigste grå rosa anstrøg på undersiden. Hunnen har brunere hoved og kun svagt anstrøg på bugen.
Næbbet og øjnene er mørke og benene mørke rosa, det mørke øje er tydeligt i et lyst hoved øjenringen er rød.
Ungfuglen er matterer brun uden sort halsbånd.

                                                                             

Gråspurv (Passer domesticus): Også gråspurve har jeg i min have, men da det er mine naboer der fodre fugle, og ikke jeg, er de på hastig besøg. Derfor dette billede og ikke et jeg selv har taget.
Gråspurven er af spurvefamilien. den er ca. 14 - 16 cm, med et vingefang på 21 - 25 cm, vægt 24 - 32g.
Det er en lille kraftig bygget spurvefugl. Hunnen er ensfarvet grå og brunstribet. Hannen har en grå isse, brune hoved tegninger, hvidlige kinder og sort hagesmæk. Næbbet er sort i yngletiden. Ellers gulligt ligesom hunnens.

                                                                          

Lundssnegl (Cepaea nemoralis): Lundssneglen findes i mange farvevariationer. Den kendes fra havesneglen på den sorte læbe (skalåbningen)
Sneglehuset måler op til 25 mm. En af de mest almindelige snegle ved hus og have.
Sneglen lever af plantematerialer, med regnes ikke for at være et skadedyr. Den er især aktiv når det har regnet.

Havesnegl (Cepaea hortensis): Havesneglen ligner lundssneglen meget, men er kendes på den lyse læbe (skalåbning). Også havesneglen findes i flere farvevariationer. Sneglehuset bliver ca. 2 mm i diameter og findes almindeligt over hele landet.

Også disse findes i min have, heller ikke her har jeg været heldig og kunne forevige dem. Måske det har lidt med årstiden at gøre.

                                                                          

 Fasan (Phasianus colchicus): Fasanhannen, kokken, er velkendt og let genkendelig med sin skinnede rødbrune fjerdragt og det røde ansigtsparti. Hunnen er betydeligt mere afdæmpet i brune farver, hvilket camouflerer hende under udrugningen og ungeopfostringen, som hannen slet ikke deltager i.
Fasanen er ikke særlig kræsen i sit fødevalg. Den lever overvejende af planteføde, men tager dog også smådyr som biller, græshopper og snegle.
Ungerne lever i den første tid af diverse småinsekter.
Fasanen er jeg også så heldig at have besøg at tid tider. Da jeg jo bor på landet, ser jeg ham ofte. "kokkemanden", som jeg kalder ham. En stolt fugl med stort ego.